Et blik bag kulisserne i verdens førende IoT og AI-center

Hvad får man ud af en studietur til IBM Watson IoT Center i München? En hel del, erfarede en heldig gruppe, da de var med InfinIT, it-forum og BrainsBusiness på studietur.

På studieturen fik de nemlig indblik i, hvor IBM mener, at fremtidens IoT-produkter vil blive anvendt – navnligt i bygninger, hvor man kan lave smartere facility management, i produktionsvirksomheder, der ønsker at optimere og mindske forbruget af elektricitet og emission og ved vedligehold.

Konkret viste de eksempler på, hvordan de har hjulpet ISS med at bevæge sig fra ’service by schedule’, hvor der gøres rent efter faste skemaer, til ’service by demand’, hvor de med hjælp fra IoT-produkter kan se, hvor der trænger til at blive gjort rent. IBM har også et samarbejde med BMW, hvor de sidder sammen i IBM Watson IoT Center og laver co-creation for fremtidens brugeroplevelse i BMW biler – og det fik vores deltagere på turen lov til at smage på, da de fik en tur på den tyske autobahn i en BMW i8!

Det siger deltagerne

Deltagerne på turen var glade for oplevelsen, som både gav værdi i forhold til viden og netværk. Her er et nogle citater om deres oplevelse fra evalueringen af studieturen:

"Masser af faglig viden på mange planer og super godt netværk! Imponerende line up af begavede, inspirerende talere, lækkert miks og god sammenhæng."

”Jeg var ikke klar over de massive investeringer i Bayern, og at Innovation Centre Denmark i München kan bruges. Vældig interessant med de mange cases, der blev præsenteret både hos IBM og ICDK. Jeg fik udvidet mit netværk med spændende personer.”

”Inspiration til projekter om digital transformation, indsigt i muligheder med IoT i forskellige kontekster, netværk med forskellige it-branchefolk, oplevelser med hjem i rygsækken.”

”Det er vigtigt at mødes om at udforske teknologiske potentialer – dels for at dele værdifulde erfaringer og viden, men også for at få nuanceret egne forståelser og visioner med IT. Det har været helt særligt for mig at dele IoT-studieturen med så mange andre spændende mennesker inden for branchen, som har inspireret mig og hjulpet mig til at nuancere mine overbevisninger og visioner.”

”Føler jeg har fået fingeren på pulsen og set ægte eksempler fra den virkelige verden.”

”Fra ende til anden et imponerende line-up af talere, både hos IBM og hos Innovation Centre Denmark i München. Der var en tydelig rød tråd gennem det faglige på turen, så kombineret med, at det var en både begavet og sjov gruppe, der var afsted, er det faktisk en af de bedste studieture, jeg nogensinde har været på.”

Laura Møller

Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere om denne case, er du velkommen til at kontakte Laura Møller.

Partnere

Studieturen var arrangeret af:

  • it-forum
  • BrainsBusiness
  • InfinIT

At give deltagere i InfinIT en unik mulighed for at lære af de dygtigste på markedet inden for IoT og AI.

Pointer og indsigter fra IBMs Industry Lab, samt en session med Innovation Centre Denmark med use cases og inspiration fra internationale IoT-projekter og -løsninger.

IoT, AI og netværk

En studietur arrangeret af InfinIT, BrainsBusiness og it-forum med delvis egenbetaling

Det fungerede godt at være flere arrangører på studieturen, for deltagerne fik udvidet deres netværk både i egne og nye rækker.

Det var også godt, der var sociale tiltag i programmet. Det er ofte her, der virkelig bliver netværket, og man lærer hinanden godt at kende.

Det er vigtigt at planlægge i god tid, så der er plads til markedsføring, da en studietur ofte er over flere dage og derved kræver lidt ekstra af deltagerne ift. deres hverdag.