ONLINE TEKNOLOGIMORGEN
Sådan kan kunstig intelligens skabe forretning i byggebranchen
Fra digitaliseret tilstandsvurdering til genkendelse af skimmelsvamp
Den danske bygge- og anlægsbranche er i gang med en digital transformation. Her kan kunstig intelligens (AI) og Deep Learning spille en stor rolle, f.eks. når det gælder tilstandsvurderinger, skadesgenkendelse og skimmelgenkendelse.
Kom med til denne TEKNOLOGIMORGEN og mød nøglepersoner i den digitale udvikling i bygge- og anlægsbranchen fra både Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet og en spændende IT-virksomhed.
Du får den nyeste viden inden for bl.a. brug af kunstig intelligens til skimmelgenkendelse, og hvordan du kan arbejde med droner, digitaliseret tilstandsvurdering og brug af AI. Helt konkret vil du møde en spændende case udført på et vandtårn i Horsens, og vi vil dykke med ned i teknologien bag. Du får svaret på, hvorfor netop digitalisering, AI og ny teknologi kan få afgørende betydning for konkurrenceevnen, produktiviteten og arbejdet i bygge- og anlægsbranchen. Og du vil blive præsenteret for en stor undersøgelse af, hvordan man bedst kan arbejde med droner i sin virksomhed og organisation inden for byggebranchen.
Program
8.30 Velkommen og intro
8.35 CASE – Vandtårnet i Horsens
v/Morten Holten, Teknologisk Institut
8.55 CASE – AI identificerer skimmelsvampen
v/ Ulf Thrane & Joakim Nøddeskov Clifford, Teknologisk Institut
9.15 Droner & kunstig intelligens i byggebranchen
Ken Falk, stifter af Scopito, fortæller om, hvordan droner anvendes til inspektion i anlæg- & byggebranchen, og hvordan kunstig intelligens kan afsløre og forudse fejl og mangler.
9.35 Digitalisering af bygge- og anlægsbranchen er god forretning
Anne Bøgh Fangel fra Alexandra Instituttet kommer med highlights fra en ny rapport om erfaringer med anvendelse af droner bl.a. inden for byggeri og anlæg. Hun sætter fokus på, hvordan man lykkes med at implementere det i praksis. Læs rapporten her.
9.55 Afrunding og opsamling
10.00 Tak for i dag
Se video fra webinar
Dato og tid
6. maj 2020 kl. 8.30 - 10.00
Sted
Arrangementet afholdes som et webinar.
Tilmelding er nødvendig.
Du modtager link til webinaret, når du tilmelder dig.
Pris
Det er gratis at deltage
Målgruppen for denne TEKNOLOGIMORGEN er både aktører i byggebranchen samt andre med interesse i digitalisering af byggeriet.
På dette webinar får du den nyeste viden inden for bl.a. brug af kunstig intelligens til skimmelgenkendelse og hvordan du kan arbejde med droner, digitaliseret tilstandsvurdering og brug af AI.