TEKNOLOGIMORGEN i Aarhus:

Natural Language Processing – kom i gang med dansk sprogteknologi

På denne TEKNOLOGIMORGEN vil du lære, hvordan din virksomhed kan komme igang med Natural Language Processing, og hvilken værdi det kan skabe. Og så udfordrer vi dig til at prøve, om du kan snyde en algoritme, vi har trænet!

Hvis du har bare en lille forkærlighed for science fiction-film, er du garanteret stødt på begrebet 'UT', der er en forkortelse for 'Universal Translator', et objekt der optræder i en række af genrens store klassikere som for eksempel Star Trek.

For de uindviede er en UT en teknologisk anordning, der automatisk kan oversætte mellem alle sprog.

Teknologisk er vi langt fra at være der endnu, men ideen om at lære computere at forstå sprog har eksisteret, lige så længe som vi har haft computere. Og med god grund. For vi har skrevet ting ned i utallige generationer, så det vil være til stor hjælp, hvis en computer kan læse og forstå al den data.

Denne teknologimorgen handler om Natural Language Processing (NLP). Et felt inden for kunstig intelligens, der beskæftiger sig med netop det at lære computere at trække mening eller anden kompleks information ud af tekstdata.

Det er for eksempel NLP-teknologier, der gør, at vi modtager langt færre spammeddelelser i vores indbakke, eller som bor inde i maven på smart speakers og andre digitale assistenter.

Mange tror, at data kun er tal, men faktum er, at der ligger enorme mængder af viden om os og vores samfund gemt i tekster og optagelser af tale.

På denne TEKNOLOGIMORGEN giver vi en introduktion til NLP-feltet – hvad handler det om, og hvad kan det bruges til? Vi vil også vise, hvordan man konkret lærer computere at forstå sprog, og hvorfor det er vigtigt at bygge værktøjer, der forstår dansk, hvis vi i Danmark skal have udbytte af den teknologiske udvikling.

Sidst men ikke mindst vil vi gerne invitere dig til at udfordre og se, om du kan snyde en algoritme, vi har trænet!


På morgenmødet vil du møde

Amalie Pauli Nyhagen, Machine Learning Specialist, Alexandra Instituttet

Rasmus Hvingelby, Machine Learning Specialist, Alexandra Instituttet

Anne Bøgh Fangel, Manager of Technologies in Practice, Alexandra Instituttet

Dato og tid

14. november 2019
8:30 – 10:00

Sted

LYNfabrikken
Vestergade 49
8000 Aarhus C

Pris

Det er gratis at deltage

Kontakt

Marie Rørdam Fenger
Telefon: +45 30 76 07 22
E-mail: marie.fenger@alexandra.dk

På denne TEKNOLOGIMORGEN vil du gennem såvel en teoretisk som en casebaseret gennemgang få indblik i, hvad Natural Language Processing er, hvor teknologierne skaber størst værdi, og hvordan du selv kommer i gang med at bruge dem i din egen organisation.

TEKNOLOGIMORGEN henvender sig til private virksomheder og offentlige institutioner, som enten er igang, eller har en god ide til, hvordan man kan bruge Natural Language Processing – eller blot er interesseret i at få mere viden.

MarieRoerdamFenger_facilitator_infinit

Marie Rørdam Fenger

Hvis du har spørgsmål vedr. TEKNOLOGIMORGEN, er du velkommen til at kontakte Marie Rørdam Fenger

Serien af TEKNOLOGIMORGENER er tilrettelagt af InfinIT og Alexandra Instituttet A/S.