InfinIT's brug af Zoom

InfinIT bruger Zoom til afholdelse af de fleste af vores webinarer.

Vi er opmærksomme på, at der har været stor bevågenhed om beskyttelse af private data i forbindelse med brug af Zoom som platform for møder og webinarer. Dette tager vi meget alvorligt og tager de sikkerhedsforbehold, det er muligt, i brugen af Zoom, herunder brug af passwords til møder, ’aflåsning’ af møder etc.

Vi har valgt at benytte platformen alligevel, fordi den på nuværende tidspunkt er den eneste platform, der dækker alle de behov, vi har til afholdelse af webinarer. Vi mener samtidig, at Zooms privacy-politik er GDPR-compliant.

For mere information om, hvordan man bruger Zoom sikkert, vil vi henvise til dette blogindlæg, der er publiceret af CSIS.

Vi gør desuden opmærksom på, at vi optager webinarer, således at man som deltager kan se dem efterfølgende – eller andre af InfinIT’s interessenter kan få adgang til dem. Ligeledes gemmer vi chats fra webinarer og sender disse med ud sammen med link til webinaret.