Vejen til EU-støtte

EU klar med millioner til forsknings-
og innovationsprojekter

Vil du vide, hvordan din virksomhed kan få gavn af EU-midlerne? Så læg vejen forbi Erhvervshus Nord i Frederikshavn den 22. november til en formiddag med fokus på EU-funding og samarbejde. Arrangementet er tilrettelagt af InfinIT i samarbejde med Frederikshavn Erhvervsråd og NordDanmarks EU-kontor.

Glæd dig til at møde en virksomhed, som deltager i et EU-projekt. Vi får besøg af koordinator Nanna Tribler fra Nørresundby-virksomheden MyDefence, der vil fortælle om virksomhedens anti-dronesystem KNOX. Vi skal bl.a. høre om, hvilke muligheder projektdeltagelsen giver for udvikling, test, demonstration og kommercialisering af systemet, samt hvor nemt det er at skaffe funding via en EU-ansøgning.

Mange EU projekter gennemføres i samarbejde med et universitet. Vi har derfor inviteret Arne Skou fra Institut for datalogi på Aalborg Universitet, der har deltaget i en lang række EU-projekter sammen med danske virksomheder. Arne vil give eksempler på EU-projekter, hvor både forskere og virksomheder har deltaget, og fortælle hvordan din virksomhed kan komme i gang med et samarbejde med universitetet.

På dagen kan du også blive klogere på nogle af de støtteordninger, der ligger i pipelinen, når vi får besøg af Morten Møller. Morten har i en årrække været leder af Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi.

Nord Danmarks EU-Kontor hjælper med at varetage nordjyske interesser i EU og med at finde lige netop det netværk, der er det rette for dig. International projektudvikler Jens Christian Winter vil bl.a. fortælle om de muligheder, du har for at få gratis hjælp via EU-Kontoret.

Program

10:00 – 10:30  Hvad får din virksomhed ud af et EU-projekt?
Erfaringer fra MyDefence , v. koordinator Nanna Tribler

10:30 – 11:00  Samarbejde med Aalborg Universitet
Erfaringer med EU projekter, v. Lektor Arne Skou, AAU

11:00 – 11:30  Dine støttemuligheder
Fremtidige støtteprogrammer inden for IKT-området, v. Senior konsulent Morten Møller

11:30 – 12:00  Eksperthjælp – hvordan kommer jeg i gang?
Dine muligheder for gratis rådgivning og hjælp, v. Jens Christian Winter, Nord Danmarks EU-Kontor

12:00 – 12:30  Let frokost og networking

Dato

22. november 2019

10:00 – 12:30

Sted

Erhvervshus Nord
Kattegat Siloen i Frederikshavn
Silovej 8
9900 Frederikshavn

Pris

Det er gratis at deltage

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende arrangementet, er du velkommen til at kontakte Tina Sihm.

Arrangører

Arrangementet er tilrettelagt af InfinIT i samarbejde med Frederikshavn Erhvervsråd – Erhvervshus Nord samt NordDanmarks EU-kontor