Digital mødekultur og facilitering – hvad siger forskningen?

Vi er blevet katapulteret ind i en hverdag, hvor digitale møder er reglen frem for undtagelsen. Men i stedet for at begræde situationen kan den for flere være en oplagt mulighed for at opbygge kompetencer inden for digital mødefacilitering.

De seneste par uger er vi blevet bombarderet med råd om, hvordan vi holder et godt online møde, men som vidennetværk vil vi gerne holde fast i, hvad forskningen viser. Derfor har vi inviteret Lise Dahl Arvedsen, der er ph.d.-stipendiat ved CBS, til at fortælle os om det, som vi fra forskningen ved giver effekt ved virtuel mødeledelse.

For at supplere det forskningsmæssige perspektiv har vi inviteret de erfarne facilitatorer Anne Eggebrecht og Peter Matzen fra Playmakers, der har onlinemøder og webinarer langt inde under neglene, og som vil dele ud af redskaber til, hvordan man alligevel får god videndeling og giver deltagerne en god oplevelse i digitale formater.

Program

  • Velkomst, introduktion til systemet og programmet v. InfinIT
  • Hvad siger forskningen om det virtuelle møde? v. Lise Dahl Arvedsen, CBS
  • Facilitering af virtuelle møder og dialoger v. Anne  Eggebrecht og Peter Matzen, Playmakers
  • Afrunding v. InfinIT
Dato og tid

2. april 2020
13:00 – 14:15

Sted

Online-møde via Zoom

Pris

Det er gratis at deltage

Laura Møller

Hvis du har spørgsmål vedrørende arrangementet, er du velkommen til at kontakte Laura Møller.

Arrangementet er tilrettelagt af InfinIT.