Webinar
Cutting-edge computer vision & deep learning
Hør om den nyeste forskning inden for computer vision og deep learning.
Deep learning er en maskinlæringsteknik, som blandt andet bruges til billed- og videoanalyse.
I løbet af de seneste år er teknologien blevet demokratiseret, og den er godt på vej til at finde anvendelse blandt virksomheder og i det offentlige Danmark.
Denne morgen har vi derfor tilladt os at løfte blikket og se på, hvad der er på vej. Vi har inviteret nogle af de skarpeste hoveder inden for feltet og bedt dem give et indblik i, hvor de ser teknologien bevæge sig hen, og hvad de arbejder på lige nu.
Det bringer os forbi både analyser af medicinske 3D-billeder og robotter, der kan se og reagere på deres omgivelser.
Målgruppe
Webinaret henvender sig til private virksomheder og offentlige institutioner, som allerede er i gang med at anvende billeder og videodata, har en god ide til, hvordan man kan bruge teknologierne – eller blot er interesseret i at få mere viden om deep learning.
Det får du med hjem
- Den nyeste viden om computer vision og deep learning
- Eksempler på konkret anvendelse af computer vision og deep learning
På webinaret vil du møde:
Henrik Pedersen, der Distinguished Scientific Advisor i Alexandra Instituttet, samt ekstern lektor hos Institut for Datalogi v. Aarhus Universitet (AU).
Thomas Moeslund, der er professor og leder af centret AI for the People på Aalborg Universitet (AAU). Thomas forsker blandt andet i anvendelse af deep learning og computer vision inden for videoovervågning.
Rasmus Paulsen, der er lektor ved Sektion for Billedanalyse og Computergrafik på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Rasmus forsker blandt andet i brug af deep learning i forbindelse med automatisk analyse af medicinske 3D-billeder.
Thiusius Rajeeth og Anders Buch, der er henholdsvis professor og lektor ved Mærsk McKinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet (SDU). Her forsker Thiusius og Anders blandt i, hvordan teknikker fra deep learning og computer vision kan gøre robotter i stand til at løse mere komplekse opgaver. Eksempelvist har de udviklet en robot, der kan pode patienter for covid-19.
Dato og tid
Onsdag den 2. december 2020
10:00 – 11:30
Pris
Det er gratis at deltage
Format
Webinar i Zoom.
Tilmeldte får tilsendt link inden mødestart.