Infinit

Du er her: Home Nyheder og arrangementer Nyheder Fokus på forskning, udvikling og innovation

Fokus på forskning, udvikling og innovation


 

På trods af finanskrisen står investeringer i forskning, udvikling og innovation højere på de danske virksomheders dagsorden end nogensinde, viser ny rapport, som Teknologisk Institut har lavet for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.


 Rapporten ”Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation” viser desuden, at de danske virksomheder forventer mere innovation, og at 30 % af de adspurgte virksomheder planlægger at introducere flere nye produkter eller ydelser i 2010, mens yderligere 30 % forventer et uændret innovationsniveau.

 

En af konsekvenserne af krisen har været at åbne virksomhedernes øjne for det offentlige innovationsfremmesystem. 34 % af de virksomheder, der har aktiviteter inden for forskning og udvikling, siger, at de vil orientere sig mere mod offentlige tilbud inden for forskning, udvikling og innovation som følge af krisen, og 32 % af samtlige virksomheder siger, at de benytter sig af et eller flere af de offentlige innovationstilbud – i 2009 var tallet 11 %.

 

Stort ønske om samarbejde og samspil

 

Virksomhederne blev også spurgt, hvilke typer offentlige innovationstilbud, de ønsker, og her nævnes især samarbejde og samspil:

 

”De virksomheder, der er interesseret i at bruge de offentlige innovationstilbud mere, er blevet spurgt om hvilke typer tilbud, de ønsker. Topscoreren er samarbejde og samspil (fx de nationale innovationsnetværk, der bygger bro mellem virksomheder og videninstitutioner og andre virksomheder) 38 pct. af virksomhederne peger på dette. Det afspejler bl.a., at mange virksomheder søger at dele viden og dele risici ved at starte forsknings-, udviklings- eller innovationsprojekter med andre virksomheder og med videninstitutioner” (s. 9). På de næste pladser kommer adgang til risikovillig kapital, overførsel af viden og teknologi til virksomhederne fra forsknings-, teknologi- og uddannelsesinstitutioner samt kompetenceudvikling.

 

Læs mere i rapporten, der kan downloades her.

 

 

 

 

Download rapporten her:

 

 

Infinit er finansieret af en bevilling fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og drives af et konsortium bestående af:
CISS/Aalborg Universitet . Alexandra Instituttet . DTU Informatik/Danmarks Tekniske Universitet . Datalogisk Institut/
Aarhus Universitet . Knowledge Lab/Syddansk Universitet . Center for Software Innovation . IT-Universitetet